Fastelavn 2024 – LUKKET FOR TILMELDING

Den 11. februar 2024 afholdes Fastelavn i Holme-Olstrup’s Kultur- og Forsamlingshus kl. 10.00 – 13.00 for børn i alderen 0-12 år, søskende, forældre og bedsteforældre er selvfølgelig også velkomne.

Pris:

  • Børn (0-12 år): Kr. 35,00 (inkl. godtepose/fastelavnsbolle/saftevand)
  • Voksne: kr. 30,00 (inkl. 1 krus kaffe og fastelavnsbolle)

Der gøres opmærksom på at der skal følge minimum 1 voksen med barnet/børnene (der kan være flere børn med den samme voksne)

Tilmelding og betaling skal ske på forhånd. Det er vigtigt at tilmelde børnene i den rigtige aldersgruppe af hensyn til hvilken tønde, de skal slå på. Sidste frist for tilmelding er den 01. februar 2024.

Da arrangement strækker sig hen over frokosttid, er det tilladt at medbringe egen madpakke, dog vil baren også være åben for salg af sodavand/øl.